Fra hvilket risiko/gevinst-forhold er en trade værd at tage?

Der findes ingen universel nedre grænse — 1:1 er profitabelt ved en vinderprocent på 60 %, 3:1 er det ikke ved 20 %. Det, der betyder noget, er, om din egen målte vinderprocent er over opsætningens break-even-tærskel. Uden solid statistik over mindst 50 til 100 sammenlignelige trades bør du indregne en sikkerhedsmargin og planlægge med en procent, der er fem til ti point lavere end den, du håber på.

Kan jeg forbedre forholdet ved at stramme stoppet?

Regnemæssigt ja, i praksis sjældent. Et strammere stop øger forholdet, men sænker vinderprocenten, fordi almindelig støj udløser det oftere — de to effekter modvirker hinanden. Antallet af trades og dermed de samlede omkostninger stiger også. Det er som regel bedre at forankre målet i en realistisk struktur og forkaste opsætninger, hvor forholdet ikke fungerer fra starten af.

Hvad er forskellen mellem forventningsværdi i penge og forventningsværdi i R?

Forventningsværdien i penge afhænger af positionsstørrelsen og kan ikke sammenlignes mellem trades af forskellig størrelse. Udtrykt i R — multipla af det risikerede beløb — bliver den uafhængig af størrelsen. En værdi på 0,25 R pr. trade betyder, at en fjerdedel af risikoen i gennemsnit tjenes ind, uanset om det var 50 EUR eller 5.000 EUR, der stod på spil. Til sammenligning af strategier er R den mere brugbare enhed.

Tager beregneren højde for delvise lukninger og trailing stops?

Nej. Den modellerer en trade, der ender enten ved stoppet eller ved målet. Delvise lukninger ændrer resultatprofilen grundlæggende: De øger vinderprocenten, men sænker det gennemsnitlige forhold, fordi den fulde gevinst nu kun gælder for en del af positionen. Handler du på den måde, bør du indtaste det gennemsnitlige realiserede forhold fra din egen handelsjournal i stedet for det planlagte.

Beregnere

Risiko/afkast-beregner

Hvilken gevinstrate dit setup kræver.

En opsætning er ikke god, fordi den ofte lykkes, og ikke dårlig, fordi den ofte slår fejl. Det, der tæller, er vinderprocenten ganget med risiko/gevinst-forholdet. Denne beregner forener de to: Den viser, hvilken vinderprocent dit forhold mellem mål og stop kræver — og hvad hver trade giver i gennemsnit.

Input

Indgangskurs

Stop-loss-kurs

Målkurs

Kursen, hvor positionen lukkes helt.

Positionsstørrelse (enheder)

Aktier, lots eller kontrakter — samme enhed som kurserne er angivet i.

Omkostning tur/retur

Kurtage ind og ud, spread, konvertering

Forventet træfferprocent (%)45 %

Helst tallet fra din egen tradingjournal, ikke det, du håber på.

Kontovaluta

Risiko/gevinst-forhold

2,88 : 1

Gevinst ved mål (Efter omkostninger): 1.188 €
Tab ved stop (Efter omkostninger): 412 €
Før omkostninger: 3,00 : 1

Træfferprocent ved break-even

25,8 %

Over denne procent bliver forventningsværdien positiv

Forventningsværdi pr. trade

308,00 €

0,75 R — i R (multipla af risikoen)

Resultat over 100 trades

30.800 €

74,8 R

Forventningsværdi på tværs af træfferprocenter

Den fede linje er dit setup efter omkostninger. De svage linjer viser 1:1, 2:1 og 3:1 til sammenligning. Der hvor en linje krydser nul, er den træfferprocent, hvor setuppet begynder at tjene penge.

Forventningsværdi efter træfferprocent

Træfferprocent	Pr. trade	i R	Over 100 trades
20 %	-92 €	-0,22 R	-9.200 €
30 %	68 €	0,17 R	6.800 €
40 %	228 €	0,55 R	22.800 €
50 %	388 €	0,94 R	38.800 €
60 %	548 €	1,33 R	54.800 €
70 %	708 €	1,72 R	70.800 €

Forudsætninger for denne beregning

Der antages en lang position, som lukkes enten ved stop eller ved mål — ingen delvise lukninger, ingen trailing stop.
Hver trade bruger samme positionsstørrelse og samme risiko. At variere størrelsen ændrer forventningsværdien uafhængigt af træfferprocenten.
Omkostningerne trækkes fra én gang pr. tur/retur og lægges til tabssiden; de påløber også ved tabende trades.
Forventningsværdien er et gennemsnit over mange trades. Over 20 eller 30 trades dominerer tilfældigheder — selv et positivt setup kan ligge i minus i lang tid.
Skat, slippage og kursspring er ikke medregnet og forværrer det reelle resultat i praksis.

Obs: Disse beregnere er udelukkende til information og er ikke investeringsrådgivning. Indholdet på Brokaro er udelukkende til informationsformål og er ikke investerings-, juridisk eller skattemæssig rådgivning. Alle oplysninger gives uden garanti; kun den pågældende udbyders egne oplysninger er afgørende.

Sådan beregnes dette

Vinderprocenten ved break-even

Ved et forhold på 1:1 skal mere end halvdelen af dine trades lykkes, for at der er noget tilbage. Ved 2:1 er 33,4 % nok; ved 3:1 er 25 % tilstrækkeligt. Formlen er kort: nødvendig vinderprocent = risiko / (risiko + gevinst). Derfor kan en strategi, der taber syv ud af ti trades, være profitabel — og en, der vinder otte ud af ti, kan være ruinerende, hvis de to tab hver koster fem gange så meget.

Omkostninger hæver tærsklen

Gebyrer og spread rammer dobbelt: De formindsker gevinsten og forstørrer tabet. En nominel 2:1-opsætning falder til omkring 1,7:1, når 12 EUR i omkostninger lægges oven i en risiko på 100 EUR — og den nødvendige vinderprocent stiger fra 33 % til 37 %. Jo mindre positionen er, desto tungere vejer denne effekt; ved faste kurtagesatser bliver den den dominerende faktor under en ordreværdi på omkring 2.000 EUR.

Forventningsværdi frem for enkeltresultatet

Forventningsværdien er det gennemsnitlige afkast pr. trade over mange gentagelser: vinderprocent gange gevinst minus komplementsandsynligheden gange tab. Positiv betyder ikke, at den næste trade vinder — det betyder, at gentagelse betaler sig. Derfor hører antallet af trades med i beregningen: over 20 forsøg dominerer tilfældigheden, over 200 gør statistikken.

Hvorfor kurven er en ret linje

Forventningsværdien vokser lineært med vinderprocenten — hvert ekstra procentpoint tilføjer det samme beløb. Det, der betyder noget, er derfor ikke formen, men nulpunktet og hældningen. De svage referencelinjer for 1:1, 2:1 og 3:1 viser, hvor meget et bedre forhold flytter denne tærskel mod venstre: et bredere mål er næsten altid mere effektivt end at beslutte sig for at vinde oftere.